Se fugletræk ved Stevns Klint

Efterårets fugletræk er godt i gang. I går blev der observeret næsten 900 hvepsevåger, men også spurvehøge kunne tælles i hundredvis.

I det hele taget kan man se mange rovfugle over Stevns i disse uger. De er på vej sydpå. Det gælder fiskeørne og rørhøge, men også havørne, dværg- og vandrefalke og andre mere sjældne arter. 

I løbet af de kommende uger forventes især rød glente og musvåge at trække over Stevns i store tal. På en rekorddag som f.eks. den 11. oktober 2010 blev der observeret næsten 9.000 musvåger trække ind over Stevns Klint ved Mandehoved.

  • Besøg selv Stevns Klint og nyd rovfugletrækket på især solrige dage.
  • Gå en tur på Stevns Klints trampesti
  • Tag til Mandehoved, hvor der et fugletårn med et fremragende udsyn over havet mod Falsterbo i Sverige, hvor fuglene kommer fra.
  • Download Stevns Klint App: Læs om fugletræk og få hjælp til at bestemme de rovfugle, du ser.
  • Hvis du vil følge med i observationer fra dag til dag, så se på DOFbasen.dk under observationer og vælg Stevns Klint.