Traner på træk

Forårets fugletræk er godt i gang. I disse dage ses mange traner over Stevns. De er på gennemtræk til Sverige, hvor der hvert forår ved Hornborgasjön syd for den store sø Vänern samler sig flere tusinde traner og udfører deres berømte tranedans.

Tranerne har i de sidste dage kunne tælles i flokke på op mod hundrede individer over Stevns, hvor de ofte flyver i kile. Tit hører man dem før man ser dem, deres trompeterende kald er karakteristisk. Tranen er en stor fugl, der som storken flyver med langstrakt hals og ben.

Det sker at en traneflok vælger at raste på Stevns på deres vej nordover, og så er det ofte på græsarealerne ved Gjorslev Møllesø og engen ved Søgård Skov. Traner er sky fugle, så hold dig på respektfuld afstand og hold (som altid ved færdsel i naturen) hunden i snor.

Læs mere om

Foto: Thomas W. Johansen