Vandrefalkepar yngler

Igen i år yngler vandrefalken ved Stevns Klint.

Det trofaste vandrefalkepar, der siden 2007 har ynglet ved Stevns Klint, er i gang i år igen. Som tidligere har de valgt en redeplads ved Mandehoved. Hunnen ligger nu og ruger, og æggene forventes at klækkes i slutningen af april.

Vandrefalken genindvandrede til Danmark i 2001 (Møns Klint) efter næsten 30 års fravær. På landsplan er der nu 15 registrerede ynglepar, så vandrefalkens genindvandring i Danmark er virkelig en succeshistorie!

Vandrefalken lever først og fremmest af andre fugle, den fanger i flugten. Den mellemstore falk fanger sit bytte ved et imponerende styrtdyk, hvor den kan nå op på mere 300 km/t. Det gør den til verdens hurtigste dyr.

Vis hensyn!

I de kommende måneder kan besøgende nyde synet af de smukke rovfugle ved Mandehoved. Det er dog vigtigt, at fuglene får fred til at opfostre deres unger, så hold dig i god afstand fra reden. Hvis forældrefuglene skælder ud (flyver skrigende omkring), er man for tæt på. 

Læs mere om vandrefalkene ved Stevns Klint på  eller i Stevns Klint App.

Foto: Thomas W. Johansen