Koldkrigsikoner er gået på pension

Den 1. juli var det endeligt slut for Stevnsforts store kanoner. Efter 80 år i dansk og tysk militær tjeneste blev kanonerne onsdag formelt overdraget fra Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse til Østsjællands Museum. En æra er slut.

Stevnsforts store kanoner står i dag tavse og tegner en skarp kontrast mod den blå himmel og udsigten over Stevns Klint. Sådan har det ikke altid været, og kanonerne repræsenterer flere voldsomme perioder i verdenshistorien.

Endelig på pension

80 år efter kanontårnene blev bygget, er de i dag en del af Koldkrigsmuseum Stevnsfort. Siden 2012 har de kanontårne været fredede som en del af Stevnsfort som et nationalt monument over Den Kolde Krig. Men faktisk har kanontårnene indtil nu været en del af Forsvaret. Onsdag den 1. juli var det endeligt slut, da brigadegeneral Peter Kølby Pedersen officielt overdragede kanonerne til museumsdirektør Tove Damholt. Efter 80 års militær tjeneste – heraf 60 år i det danske søværn er kanonerne endeligt gået på pension. En æra og et lille stykke kold-krigs-historie er slut.

Museumsdirektør Tove Damholt er glad for at kanonerne nu er museets ejendom. ”Stevnsforts kanoner er to helt centrale elementer på det autentiske og fredede Stevnsfort”, fortæller hun. ”De er en vigtig del af oplevelsen for Koldkrigsmuseum Stevnsforts store publikum, fordi deres turbulente baggrund er så nem at aflæse. Og så er jeg glad for, at kanonerne i dag er museumsgenstande; det vidner om, at tiden og truslen mod Danmark har ændret sig”, slutter Tove Damholt.

Borgmester Mogens Haugaard Nielsen: ”Stevnsfort har gennem de seneste 50 år spillet en kæmpe rolle for Stevns og gør det stadigvæk. Vi er stolte af, at vi i samarbejdet mellem kommune og museum kan sikre et sted, som også i fremtiden kan formidle denne vigtige historie for hele Danmark.”

Bygget til et tysk slagskib

Kanonerne blev oprindeligt bygget for 80 år siden – i 1935 – til det tyske slagskib Gneisenau, og var under 2. Verdenskrig flere gange i kamp med den britiske flåde. Blandt andet sænkede de i 1940 et britisk hangarskib og deltog i 1942 i den tyske flådes spektakulære gennemsejling af Den Engelske Kanal, hvor kanonerne blandt andet beskød Dover. I 1943 opstillede tyskerne de to kanontårne på Fanø som en del af det tyske invasionsforsvar.

Fra varm til kold krig

Efter Besættelsen passede de perfekt til en ny opgave, som var at sikre gennemsejlingen af Øresund fra Stevnsfort. De to tårnes i alt fire 15 cm kanoner kunne nå helt over til den svenske kyst 23 km væk.

Stevnsfort blev bygget 1953-56, og det underjordiske fort havde særligt til opgave at få de to store kanontårne til at fungere. Fra det underjordiske fort blev mål på havet identificeret, og der blev beregnet skudbaner. Og fra de underjordiske ammunitionsmagasiner blev granater og ladninger hejst i elevator op til kanontårnene.

Det krævede i alt en besætning på ca. 100 mand at kunne skyde med de to tårne. Til gengæld kunne fortet så skyde et skud hvert tredje sekund med en overraskende præcision og effektivt standse skibstrafikken i tilfælde af en krig.

Tårnene skød flere gange om året under øvelser helt frem til december 1999, hvor man skød med dem for sidste gang. 

De fantastiske kanontårne og hele det underjordiske fort, der blev bygget for at kunne skyde med dem, kan opleves af alle på de guidede ture på Koldkrigsmuseum Stevnsfort, hvor publikum får historien om, hvorfor de lige blev stillet på Stevns, og hvorfor de i dag er symboler på en periode for ikke så længe siden.