Atomkrig

Stevnsfort var det første bygningsanlæg i Danmark, som blev bygget til at kunne modstå atomvåben. Og med god grund. I mere end 40 år lå truslen om en strategisk atomkrig mellem supermagterne hele tiden og lurede. Krigen kunne udløses med øjebliks varsel og kunne udrydde al civilisation på den nordlige halvkugle.

Da Stevnsfort blev bygget i begyndelsen af 1950'erne vidste ingen, hvilken effekt atomvåben ville have på et sådant bygningsværk. Man kunne simpelthen ikke udregne rystelserne, trykbølgen og varmeudviklingen fra en atomvåbensprængning. Men man vidste fra bomberne over Nagasaki og Hiroshima i 1945 og fra de mange atomprøvesprængninger, at effekten ville blive kolossal. Det gjaldt ikke mindst for de nye atomvåben, som havde en effekt, der var mange gange større end noget man tidligere havde set. Faktisk var nogle forskere bekymrede for, at en fuld atomkrig kunne sætte jordens atmosfære i brand, eller at selv ikke bakterier ville kunne overleve varmen, strålingen og en solformørkelse på flere år som følge af støvet.

Både i NATO og i Warszawapagten opbyggede man store beholdninger af atomvåben – faktisk mange flere end ville være nødvendige for at kunne udrydde modstanderen. Tanken var, at man skulle have tilstrækkeligt mange våben til at kunne slå igen, selvom dele af ens våben blev ødelagt i et angreb. Mutually Assured Destruction – eller MAD - kaldte man filosofien bag det; garanteret gensidig ødelæggelse.

Man havde mindre atomvåben til at indsætte på slagmarkerne, men USA, England og Sovjetunionen rådede også over strategiske atomvåben, som kunne affyres mellem kontinenterne og ødelægge enorme områder med kort varsel. Særligt disse våben var farlige, da de kunne affyres ved en fejl og udløse et gengældelsesangreb fra modstanderen. Og selvom sikkerheden omkring våbnene var stor, kunne der ske tekniske eller menneskelige fejl, der kunne udløse en krig. Det var flere gange tæt på – og tættere på, end man vidste i samtiden.

En atomkrig ville have uoverskuelige konsekvenser for alle mennesker og for samfundene. Alligevel holdt man fast i den gensidige trussel, fordi ingen turde give sig.

Foto: Affyring af sovjetisk SS-20 atommissil med 6 atomsprænghoveder og en rækkevidde på 12.000 km. (Wikipedia Commons)

Læs hele historien

Andre historier fra Kalklandet