Kiselsvampe

Kiselsvampe er utroligt simple, men effektive dyr.

I klinten kan du se tykke lag af flint. Det er kiselnåle fra kiselsvampe. Kiselsvampe er en havsvampe, der var meget almindelige på bunden af kridthavet. De har et indre skelet af små nåle eller spikler, der består af kisel, som er en slags glas. Nålene hjælper svampen med at holde sin facon i vandet. Samtidig beskytter de skarpe kiselnåle svampen mod at blive spist. Kiselsvampene havde et kraftigt rodnet, så de kunne holde sig opretstående på den bløde havbund og undgå at drukne i mudderet.

Kiselsvampe er meget simple dyr. De lever af at filtrere mikroskopiske fødepartikler ud af havvandet. De sier vand ind gennem små huller i deres overflade, hvor små fimrehår filtrerer så fødepartiklerne ud af vandet. Det brugte vand pustes med stor fart ud af en central åbning i svampen, så den ikke kommer til at suge det ind igen.

De fandtes i et hav af former og størrelser. Nogle var små og kugleformede. Nogle lignede nærmest en hånd, der stak op af havbunden. Andre lignede en stor, runken agurk. En meget almindelig type kiselsvamp lignede nærmest en stor, tragtformet skål.

Illustration: Charlotte Clante

Læs hele historien

Andre historier fra Kalklandet