Berømt amerikansk forsker besøgte Stevns Klint

Mandag den 8. Juni var Professor William D. MacDonald fra State University of New York, Binghamton på besøg ved Stevns Klint, museumsinspektør hvor Jesper Milàn viste ham rundt.

MacDonald har de sidste ti år undervist netop i Kridt Tertiær-grænsen og teorien om det store asteroidenedslag. Han syntes, det var på tide, at han så netop Stevns Klint, der havde spillet en så vigtigt rolle i den debat.

Derudover er han gammel studiekammerat med Walther Alvarez, som netop ved Stevns fik bekræftet, at Fiskeleret indeholdt Iridium fra asteroidenedslaget og derved grundlagde ideen om et kæmpe nedslag, der afsluttede Kridttiden.

MacDonald var meget begejstret for besøget og tog flittige noter og fotograferede på livet løs alle de vigtigste steder langs klinten, så han kunne bruge det i sin undervisning.