Naturvidenskabelig faggruppe

Kalklandets undervisningsforløb til faget Naturvidenskabelig faggruppe på HF foregår direkte i naturen ved Stevns Klint eller i Faxe Kalkbrud.

Vi arbejder med de tidsmæssige ændringer og udviklinger, Jorden har undergået. Vi skubber også til elevernes nysgerrighed og naturforståelse gennem observationer, målinger og optegnelser af de ændringer, der kan aflæses på den aktuelle lokalitet.

Eleverne får praktisk erfaring med geofaglige metoder, og de går hjem med en langt større forståelse af, hvad det vil sige at indsamle naturvidenskabelige rådata i felten.

Undervejs inddrager vi eleverne i dialoger, refleksioner og løbende opsamlinger, delvist gennem læringsprincipperne indenfor Cooperative Learning