Lån geologivognen

Grundskole: Folkeskoleklasser kan låne geologivognen, som er et mobilt laboratorium med masser af værktøjer, så eleverne selv kan lave undersøgelser.

Målgruppe Grundskole
Antal elever 25
Varighed 2 timer
Prisen Leje af geologivognen den første uge: 500 kr., efterfølgende uger 250 kr.
Sted Region Sjælland

Vi har fyldt en trailer, så den er blevet til et mobilt laboratorium og værkstøjskasse for folkeskoler og andre formidlere.

I vognen findes jordbor, luppe, sikkerhedsbriller, hamre, mejsler, korkpropper, sigter, høfde-samlesæt, nivelleringsapparater, skruer, søm, tandbørster og meget, meget mere. En masse udstyr som eleverne og deres lærere kan bruge, når de skal på opdagelse i landskabet.

Og så rummer vognen over 30 forsøgskasser udviklet specielt til vores område. Temaerne er altid relateret til det lokale landskab og de lokale sten.