900 års kalkbrydning i Faxe Kalkbrud

Af museumsinspektør Helle Ålsbøl

Inde i Faxe Kirke findes to ganske særlige billedkvadre af kalksten. Kvadrene har formentlig siddet ved en portåbning i den første stenkirke, som blev bygget i Faxe i løbet af 1100-tallet. Dengang var kirken opført helt af kalk, men gennem tiden har den undergået flere ombygninger.

Model af billedkvadre udført i kalk fra Faxe.

I dag består kirkens murværk af både tegl og kalk, men mange af de gamle kalksten er blevet genbrugt. Kalkstenene stammer fra Faxe Kalkbrud, som kirken ligger på kanten af, og dermed er kirken blandt de tidligste vidnesbyrd om kalkbrydningen i Faxe.

Flere andre kirker beliggende i et bælte fra Faxe til Midtsjælland er opført af kalk fra Faxe. Kalken fra Faxe kan i de fleste tilfælde let genkendes ved sin struktur, der består af fossile koraler.

I tidlig middelalder begynder man også at bygge kirker og borge af tegl. Byggeteknikken kræver mørtel, som består af vand, grus og brændt kalk. Der er sandsynligvis blevet brudt kalk til mørtel i Faxe lige siden.

Oplysningstid

I midten af 1700-tallet er brydningen sat godt i system. Kalkbrydningen organiseres af lodsejerne på Faxe Banke - bl.a. de stedlige godser. Der brydes i mindre huller, de såkaldte kuler eller gryder. Overjorden flyttes så kalken blottes, og derefter brydes kalken med hakke så dybt man orker, og endelig fyldes kulen atter med overjord.

Den adelige A.G. Moltke kommer til Bregentved Gods i 1746, og han går straks i gang med systematiske undersøgelser for at finde egnet byggemateriale bl.a. til forbedring af godsets fæstegårde. Han leder efter kalk, ler og flint. Ved Værløse starter han et brud, men snart har han købt lodder på selve Faxe Banke og nu sætter han kraftige skelsten op for at markere sin jord.

"AGM 1767". Skelstenen dukkede op i bruddet i 1960´erne, og i dag står den på Geomuseum Faxe.

I Danmark og Norges økonomiske Magasin fra 1760´erne er der en ivrig debat om, hvordan man kan opføre bedre bygninger ved hjælp af lokale og bestandige byggematerialer. Flere indlæg i magasinet vidner om arbejdskrævende, lerklinede bindingsværksbygninger, som nedregner ved raske byger, og som i øvrigt beskadiges, når kreaturerne virrer med hovederne.

Grev Moltke opfordrer hofstenhugger, J. Fortling til at give sit besyv med i debatten. Løsenet er mure af kalksten, opført i den såkaldte kassemur. Nu opfordrer greven sine fæstebønder til at bygge huse af kalksten og kalkflint, han vil endda forære dem kalkstenene. Men ak, både tradition og besværlig transport udgør store barrierer, og bonden bygger en tid endnu som han plejer - af lerklinet bindingsværk.

I Den Danske Atlas af topografen og biskoppen E. Pontoppidan, der udgives fra 1763, beskrives kalkens naturhistorie med stort engagement og oprindelsen dateres tillidsfuldt til: "Gud ved hvornår".

A.G. Moltke er meget interesseret i den fremvoksende naturvidenskab og naturudnyttelse. Han er en ivrig fossilsamler og i løbet af 1800-tallet bliver Grev Moltkes fossilsamling starten til det nuværende "Geologisk Museum" i København.

Moltkia isis. Denne koral er opkaldt efter Grev Moltke, og har siden 1800-tallet indgået i samlingen på Mineralogisk Museum. I dag ses den på Geomuseum Faxe.

Industrialisering

I slutningen af 1800-tallet er industrialiseringen i højt gear i Faxe. Der er allerede anlagt en havn ved Faxe Strand, nu kaldet Faxe Ladeplads, samt en jernbane med forbindelse mellem brud og havn.
Før i tiden blev kalken kørt med hestevogn til stranden. Hestene trak vognene så langt ud i vandet som muligt, og herefter blev kalken omlastet til pramme, som blev sejlet ud til ventende skibe af de såkaldte roere.
Med den nye havn og bane går det lettere. Fyldte tipvognstog ankommer til havnen og omlastes ved hjælp af muskelkraft og hejseværk til sejl- og dampskibe. Kalken udskibes til en lang række destinationer i Danmark samt til flere Østersølande.

Detalje fra Marmorkirken. Mange af kirkens bygningsdekorationer så som balustrader, konsoller og søjler er udført i kalk fra Faxe.

Finansfyrsten C.F. Tietgen har oprettet et byggeselskab i København. Han har også påtaget sig at fuldføre Marmorkirken. Tietgen sikrer sig vigtige byggematerialer så som brændt kalk og byggesten til sine forehavender ved bl.a. at sørge for etableringen af Faxe Kalk A/S - med sig selv i formandsstolen. Dette sker ved at godserne Bregentved, Gavnø og Vemmetofte samt Rosendal sælger deres lodder på Faxe Banke.

Der er kommet flere brudarbejdere. Mange af dem bor i de arbejderhuse, som blev opført af godsejerne, men som nu tilhører aktieselskabet.
Husene er bygget af kalksten og er gode boliger. Nu har arbejderne ikke nogen undskyldning for at møde uoplagte til dagens dont og den voksende socialisme holdes måske endda lidt i ave?

Model af Strandegårdshus, opført 1868 af T. R. Thott. De små figurer udgør husets beboere i 1901.

Folketællingen i 1911 viser, at omtrent hver 5. mand på egnen er ansat ved kalken. Arbejderne er i stigende grad fuldtidsansatte på akkord. De specialiserer sig i de forskellige kalkbrudstyper - nogle er til hårde sten, andre til de blødere. Brydningen foregår nu ved sprængning med dynamit. Ved store sprængninger rasler vinduerne i byen, og det hænder at kalkstumper falder ned i haverne langs bruddets kant. Nogle af byens huse slår med tiden revner.

Efter en sprængning brækkes løse sten ned og sorteringen begynder. Store sten sættes langs jernbanesporet og mindre sten rives sammen i bunker. Tipvogn på tipvogn fyldes op og trækkes ud af bruddet. Brudarbejderne holder middagspause i små hytter, som de bygger i bruddet. Der er en del "husregler" i hytterne, og overtrædelse af reglementet kræver bod i form af brændevin. Der er meget varmt i bruddet om sommeren, koldt om vinteren og arbejdet er tungt. Alle skal sørge for rigeligt med væske og kalorier og det daglige indtag af hvidtøl fra Faxe Bryggeri udgør en væsentlig del af kosten.

Etikette. Conrad Nielsens Hvidtøl nr. 1. Faxe Bryggeri.

Kalken brændes fra 1932 i en topmoderne roterovn. Det er den første i Europa. Den kan brænde kontinuerligt og nu slipper man for at køre kalk og brændsel op til højtsiddende luger, for roterovnen ligger vandret hen over jorden.
Mængderne af kalk der brændes tager til og først i 1960'erne kommer der så småt filter på skorstenen. Indtil da daler brændt kalkstøv ned over området og gør hustagene hvide. Maskinparken i kalkbruddet bliver stadigt større og stærkere og der kan brydes markant større mængder. I 1970'erne afløses de elektriske sprængninger gradvist af maskinkraft. Gravemaskiner og bulldozere løsner nu kalken.

Brydningen i Faxe begyndte som et lokalt foretagende. Med tiden kom store nationale virksomheder som F.L. Smith og Aalborg Portland til. I 1990´erne opkøbtes kalkbruddet af Lhoist, en belgisk virksomhed, der har specialiseret sig i kalkudvinding over hele verden.

Der brydes stadig kalk i Faxe - og der er nok materiale til de næste 50 år.

Gravemaskine i kalkbruddet. Hver skovlfuld indeholder 10 tons kalk.