De vilde blomsters dag for hele familien

Det ’summer’ af aktivitet på Stevns Naturcenter søndag d. 18. juni, hvor naturvejlederen og Østsjællands Biavlerforening inviterer til De Vilde Blomsters Dag kl. 13 – 15

Sammen med biavlerne kan du iført bidragt besøge bigården og se og høre om biernes spændende liv.

Du kan også tage din familie med på en sjov blomsterjagt, teste din viden om planter på en plantesti eller spille blomster-huskespil.

Til ’3. halvleg’ kan du bage en hyldeblomstpandekage og spise den med nyslynget honning. Der vil også være mulighed for at købe lokal produceret honning på dagen.

Arrangementet laves i regi af Kulturland, der laver anderledes aktiviteter og museumstilbud i Kulturregion Storstrøm. Se mere på www.kulturland.nu

De vilde blomsters dag er en landsdækkende begivenhed, se flere ture på www.vildeblomstersdag.dk

 

Hvor: Stevns Naturcenter, Mandehoved 10, 4660 Store Heddinge

Hvornår: Søndag d. 18. juni kl. 13 – 15

Pris: Gratis. Husk evt. kontanter til køb af honning.